Om NADA behandlingen
Du får sat 5 nåle i hvert øre. Nålene er éngangsnåle og meget tynde. De sættes med stor præcision, da dette er afgørende for en vellykket behandling. Jeg sætter også evt. nogle nåle i din hovedbund - dette forstærker NADA effekten.
Under behandlingen ligger du på en behagelig briks med et tæppe over dig, og her ligger du de næste ca. 40 min. og nyder behandlingen til blid musik. Jeg kombinerer ofte behandlingen med duftterapi og krystaller, hvilket stimulerer den indre proces, der bliver sat i gang i dig under behandlingen.
Langt de fleste beskriver, at de synker ind i en behagelig, rus-lignende og afslappet tilstand.