Mobil: +45 2098 6706 | 2000 Frederiksberg
Hvordan foregår en healing?

Vi starter med en lille snak - er der noget fysisk eller psykisk, som kræver ekstra opmærksomhed?

Under behandlingen ligger du på en behagelig briks med et tæppe over dig og evt. en lille mørkepude over øjnene.Ved krystalhealing udvælger jeg sten/krystaller, som forsigtigt bliver placeret på dig udenpå tøjet. Du er også velkommen til at udvælge nogle sten, hvis der er nogen, du har en forkærlighed for.  Krystallerne er hverken store eller tunge.

Jeg overfører healingen til dig via mine hænder - ofte supplerer jeg med pendul. Jeg inddrager også lidt aromaterapi - alt sammen til blid, afslappende musik.

Under behandlingen vil du måske opleve, at der kommer tanker og følelser op, som du ikke lige havde regnet med. Dette er helt naturligt. Når energiblokeringerne mindskes, bliver der skabt plads til de ting, der bliver gemt væk i hverdagens travlhed. Alt sammen til gavn for krop og sjæl.

Selve healingen varer typisk en lille time.

Lige efter behandlingen er det forskelligt, hvad man føler. Nogle føler sig klare og opstemte, mens andre måske er trætte og småsvimle den første dag. Nogle mærker effekten med det samme, mens andre først mærker det efter et par dage. Og nogle siger, at de ikke kan mærke noget som helst. Det er meget individuelt, men én ting er sikker  -  healingen er kommet ind i kroppen og arbejder!